Eksempel – mand nyindlagt på sygehus
Der er tale om en patient på 45 år der er 1,86 m høj og vejer 70 kg (dvs. BMI er på 20,2) - en vægt han har holdt i de sidste mange år. Han indlægges med 2 brækkede ankler.
Beslutningen om hvilken kostform der er den rette træffes på baggrund af en vurdering af patientens grad af
ernæringsmæssige risiko.
Det første der skal ske er derfor at bestemme den
ernæringsmæssige risiko. Det sker ved hjælp af Screening af syge voksen
Screening 
.
Patienten har BMI < 20,5 og vil derfor, efter den
primære screening skulle videre til en
sekundær screening.
Her er score for ernæringstilstand en Moderat score = 2, idet BMI er mellem 18,5 og 20,5.
Mht. sværhedsgrad af sygdom er der tale om en Moderat score = 0.
Patienten er under 70 år og opnår derfor en samlet
Alderskorrigeret total score
= 2.
Nu kendes patientens grad af ernæringsmæssig risiko. Herudfra kan beslutningen om valg af kostform tages. Det sker ved at klikke på manden (den syge voksne)
i øverste højre hjørne af siden over kassen Standard kostformer.
Herefter kommer siden Standard kostformer og valgmuligheder til syge voksne frem. Ved at klikke på manden i midten i kassen
Valg af kostform kommer en side
frem, hvoraf det fremgår at patienter med en
Alderskorrigeret total score
= 2 kan tilbydes enten Sygehuskost, Vegetarisk Sygehuskost, eller Etnisk Sygehuskost.
Da patienten er dansk og ikke er vegetar vælges Sygehuskost. Ved at klikke på linket kommer siden om Sygehuskost frem.
Det næste der skal ske er, at fastlægge hvilket
energitrin Sygehuskosten skal være på. Det sker ved hjælp af den metode til beregning af
Energi og proteinbehov, som der er link til i teksten om
Principper for Sygehuskost.
Patientens aktuelle vægt er 70 kg, han er sengeliggende og skal vedligeholde sin nuværende vægt. Han har ikke feber. Det betyder at hans energibehov er ca. 7000 kJ.
Kostformen der bør ordineres er derfor en Sygehuskost på 7 MJ.