Printet 19-05-2012 fra
Den nationale Kosthåndbog

Ordforklaring

Om kosthåndbogen > Ordforklaring

Aktivitetsfaktor (AF)

Er et skøn over det fysiske aktivitetsniveau og indgår i beregning af ernæringsbehovet. Typiske AF-værdier vil være 1,1 for sengeliggende, 1,2 for kørestolsbrugere og 1,3-1,4 for oppegående 

Behandlingsplan

Ernæringsplan, Ernæringsterapiplan, Handleplan for ernæring Består af målsætning for ernæringsterapien, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtag og vægtudvikling

Belastende behandlingsforløb

Er fx større gastrokirurgi som med stor sandsynlighed vil medføre at patienter der ikke allerede er i ernæringsmæssig risiko vil komme det pga. et øget behov for næringsstoffer.

Body mass index (BMI)

Vægt (i kg) delt med højde2 (i m2). Benyttes til at definere undervægt, normalvægt, overvægt og fedme.
OBS !Patienter med højt BMI godt kan lide af sygdomsbetinget underernæring pga. store vægttab. Ligeledes kan ødemer hos fx ældre skjule underernæring

Diæt - diætprincipper

Mad og drikke med videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk sigte – sammensat udfra diætprincipper.
OBS !Patienter på diæt kan, som alle andre patienter, være i ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelse af en god ernæringstilstand

Diætbehandling – individuel

Er et individuelt behandlingsforløb af personer med behov for diæt omfattende dataindsamling, analyse, planlægning, handling dvs. diætvejledning og evaluering, gennemført af klinisk diætist

Diætvejledning - individuel

Er en individuel orienteret samtale med klinisk diætist om baggrunden for diætprincipper samt deres anvendelse i praksis

Energitrin

Det energiindhold der er i en dagskost - typisk 7, 9 og 12 MJ

Ernæringsterapi - individuel

Ernæringsbehandling, Ernæringsintervention Består af en række delelementer: Identifikation af personer i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering og dokumentation (journalisering)

Ernæringsbehov - energi og proteinbehov

Er beregning af personers behov for energi og protein udfra oplysninger om kropsvægt, fysiske aktivitet (aktivitetsfaktor) og evt. temperatur (stressfaktor)

Ernæringsindsats

Kostindsats Er når ernæring indgår som en del af den samlede behandlingen

Ernæringsmæssig risiko

Ernæringsrisiko, Ernæringstruede Er en vurdering af hhv. patienternes ernæringstilstand og sværhedsgrad af sygdom (stressmetabolisme) med henblik på at identificere de patienter der bør tilbydes en ernæringsbehandling
Er ligeledes en vurdering af ældre i primærsektoren og hhv. deres ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på ditto

Ernæringspleje

Er det generelle tilbud om mad og drikke, enteral og/eller parenteral ernæring som alle bør have

Ernæringspraksis - god

Er en systematisk indsats med henblik på at opnå et sygehus, et plejecenter og lign., hvor ernæringen er i fokus

Ernæringsprocedurer

Er procedurer for fx enteral og parenteral ernæring

Ernæringstilstand

Ernæringsstatus, Ernæringsdata Omfatter undersøgelse af kostindtagelse, højde, vægt (med henblik på udregning af BMI) samt størrelsen af et evt. vægttab. Desuden bør der indgå en vurdering af om der er tab af muskel og fedtvæv, om der er ødemer eller hud og slimhindeforandringer, og om der er specifikke tegn på mangel af vitaminer og mineraler.

Ernæringstilskud - industrielle

Energi- og/eller proteintilskud, Ernæringsprodukter, Tilskudsdrikke Anvendes for at øge personers indtag af energi og/eller protein
Der findes 2 typer – de komplette der kan erstatte Sygehuskosten og de ikke-komplette som er tilskud til mad og drikke. Det er muligt at få tilskud til industrielle ernæringstilskud, hvis lægen udskriver en grøn recept.
OBS !De fleste personer vil have brug for de komplette produkter

Grøn recept

Den offentlige Sygesikring yder tilskud til industrielle ernæringstilskud som er ordineret af læge i forbindelse med alvorlig sygdom eller svækkelse.
OBS !Det er ikke alle industrielle ernæringstilskud der er tilskudsberettiget

Kost

Er betegnelsen for den mad man spiser over en periode. Kostens sammensætning over en længere periode er bestemmende for ernæringstilstanden

Kost til småtspisende

Superkost Har stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold), meget små portioner mad og hyppige måltider (6-8 inkl. ernæringstilskud). Mellemmåltiderne skal give et væsentlig bidrag (ca. 50%) til det samlede energiindtag

Kostformer

Ernæringstilbud, Kosttilbud, Kostforplejning Er bl.a. Sygehuskost, Normalkost, Kost til småtsspisende og diæter.

Kostinstruktion

Kostrådgivning Er generelle råd om gode/sunde kostvaner ved samtale med læge, pleje- eller køkkenpersonale 

Kostjournal

Er en særskilt journal der kan benyttes til monitorering af ernæringsterapien

Mad

Bruges i den brede betydning som omfatter råvarer, retter, drikkevarer og menuer

Menu

Er en komposition af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et måltid

Monitorering

Er en registrering af kostindtag og vægt eksempelvis dagligt og 3 gange ugentligt, med henblik på dokumentation af ernæringsindsatsen

Målsætning for behandling

Er stillingtagen til hvorvidt der stræbes mod vægtvedligeholdelse eller vægtøgning

Måltider

Er den proces, hvor retter og drikkevarer indtages

Måltidskvalitet

Omfatter madens smag, duft, udseende, konsistens og temperatur samt valgmuligheder/fleksibilitet i forhold til madens sammensætning

Måltidsservice

Er en bredere definition af ordet kostforplejning hvor kostforplejning og det ernæringsmæssige kombineres med en fokus på måltidets sociale dimensioner. Måltidsservice er således ikke kun et spørgsmål om den kostform, der serveres, men også om en række ydre faktorer, der til sammen skaber måltidets sociale dimension

Normalkost

Er en kostform hvor sammensætningen følger de officielle næringsstofanbefalinger til raske

Parenteral ernæring

Intravenøs ernæring Er ernæring givet ind i blodbanen via et kateter placeret i enten en central eller perifer vene

Risikopatient

Er en patient hvor vurderingen af den ernæringsmæssige risiko har vist at der er en øget risiko for at sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en ernæringsindsats

Screening

Omfatter forskellige oplysninger om patienternes ernæringstilstand og stressmetabolisme (sværhedsgrad af sygdom) med henblik på at identificere de patienter for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats
Omfatter endvidere forskellige oplysninger om ældre i primærsektorens ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på at identificere de der bør tilbydes individuel ernæringsterapi

Sondeernæring

Enteral ernæring Er ernæring givet gennem en sonde eller et kateter med spidsen placeret enten i maven eller tyndtarmen

Spisemiljø

Omfatter de fysiske omgivelser/rammer hvorunder maden indtages og det sociale miljø maden indtages i

Stressfaktor (SF)

Feber kan øge basalstofskiftet betydeligt. Ved beregningen af patienternes ernæringsbehov bør der derfor ganges yderligere med en stressfaktor. Typiske SF-værdier er 1.2, 1.3 og 1.4 ved 38°C, 39°C og 40°C

Stressmetabolisme

Er hormonudløste ændringer i stofskiftet der bl.a. medfører øget basalstofskifte og proteinnedbrydning. Ses fx ved feber, traumer, oprationer og forbrændinger

Sygehuskost

Energi- og proteinrig menu Er en kostform med en stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold) og en daglig fordeling af maden på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider

Sygdomsbetinget underernæring

Er en tilstand med utilstrækkeligt indtag, udnyttelse eller optagelse af energi og næringsstoffer på grund af forskellige sygdomsrelaterede årsager, som bevirker et hurtigt vægttab og ændring af kroppens funktioner og som øger risikoen for et forværret sygdomsforløb.
OBS. Patienter med højt BMI også kan lide af sygdomsbetinget underernæring