Brugervejledning
| Om kosthåndbogen > Brugervejledning |
For den nye bruger
Et naturligt forløb vil være at starte med hvem, der skal have hvilken type mad (link til screening – hvem skal have hvilken mad). Den relevante kostform eller diæt baseres på en individuel vurdering/screening af ernæringstilstand og forekomst af risikofaktorer Screening. Næste skridt vil herefter være at gå videre til beskrivelse af kostformen og diæterne og læse mere om den relevante mad og drikke. Beskrivelserne indeholder information om indikationer, mål for behandlingen, principper bag kostformen/diæten, fordeling af måltider, valg af fødevarer, dagskostforslag, portionsstørrelser, indholdslister, behov for vitaminer og mineraler, praktiske råd og litteratur samt links. Undervejs er der hjælp at finde i delen om Skemaer og hjælpemidler. Ved spørgsmål eller behov for hjælp og vejledning – se Kontakt.Valg af fødevarer Opdelingen af valg af fødevarer i de 4 kategorier, er valgt for alle kostformer og diæter. Dette selvom der for nogles vedkommende mere er tale om tilvalg eller fravalg. Det gælder fx for en del af diæterne ved nyresygdomme og mave-/tarmsygdomme samt ved tygge-/ og synkevenlig kost. For disse kostformer og diæter er det anført, at oversigten over Valg af fødevarer skal sammenholdes med den spisendes ernæringstilstand, når dagens måltider planlægges. Valg af fødevarer er opdelt i følgende kategorier:
- spis/drik hyppigst - dvs. de fødevarer der bør indgå en eller flere gange i dagens måltider – evt. i begrænset mængde
- spis/drik af og til - dvs. de fødevarer der kan indtages mindre hyppigt – dvs. en til flere gange i løbet af ugen og altid i begrænset mængde
- spis/drik meget sjældent - dvs. de fødevarer der kan indtages ved festlige lejligheder og altid i begrænset mængde
- frarådes - dvs. de fødevarer der ikke bør/skal indtages



