Normalkost til spædbørn og småbørn
| Kostformer > Normalkost > Børn og unge > Spædbørn og småbørn |
 | Normalkost til spæd- og småbørn skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker barnets behov for vækst og funktion.Ved at spise en kost der tager udgangspunkt i de officielle retningslinjer,etableres grundlaget for øget livskvalitet og et længere sygdomsfrit liv.Børn, især spædbørn, har et betydeligt større energibehov pr. kg legemsvægt end voksne. I det første leveår, hvor barnet tre-dobler sin kropsvægt, er energibehovet relativt stort. Herefter øges vægten med ca. en tredjedel i 2. leveår og ca. en fjerdedel i 3. leveår. Energibehovet falder relativt i takt med, at væksthastigheden bliver mindre.
Da små børns energiindtagelse er begrænset af den mængde mad, deres mave kan rumme, skal maden til børn under 2 år have en højere energitæthed. Hvis man vil påvirke energitætheden i en kost, er det mest effektivt at ændre kostens fedtindhold. Børn op til ca. 6 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Nogen børn kan dog tilbydes overgangskost allerede i 4-5 måneders-alderen.
De officielle anbefalinger for spædbørn og småbørn redigeres ca. hvert år. Se sundhedsstyrelsens hjemmeside for de nyeste anbefalinger |
Indikation
Anbefales til raske spæd- og småbørn og til syge spæd- og småbørn, som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. de har en Ernæringsmæssig risiko = 0,
Screening .
Børns ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.
Principper
Børns appetit kan variere fra dag til dag og afhænger af alder og fysisk aktivitetsniveau. Det er derfor ikke muligt at give nøjagtige anvisninger på, hvor meget mad det enkelte barn har skal have på dagsbasis.
Det vigtigste er, at den mad der serveres både hjemme og i daginstitutionen eller dagplejen tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger svarende til barnets energi- og næringsstofbehov, og at barnet får et positivt forhold til det at spise. Madens konsistens skal være tilpasset barnets udviklingstrin.
Energiindhold
Der er meget stor individuel variation i energibehovet inden for de enkelte alderstrin.
Energiprocentfordeling
Protein
Da energibehovet pr. kg legemsvægt er større hos børn end hos voksne, stilles der mindre krav til kostens indhold af protein. Den tilstrækkelige proteinindtagelse for børn over 6-måneders alderen er 1,1 g pr. kg legemsvægt, hvilket svarer til 5 E%. Det er derfor yderst sjældent, at proteinindholdet bliver for lavt. Ved 12-måneders alderen tyder undersøgelser på en gennemsnitlig proteinindtagelse på 15-20 E%. Med udgangspunkt i den aktuelle proteinindtagelse og af hensyn til anbefalingen for fedt og kulhydrat er anbefalingen for proteinindholdet i kosten ved 6-12-måneders alderen sat til 7-15 E% og ved 1-2-års alderen sat til 10-15 E%.
Fedt
Det anbefales, at små børns kost har et højt fedtindhold der gradvist trappes ned, så fedtindholdet ved 2-års alderen når det anbefalede niveau for større børn og voksne, svarende til 30 E%.
Hvis børn får en mere fedtfattig og dermed mere voluminøs kost, er der risiko for, at de ikke kan spise mad nok til at dække deres energibehov.
Kostfibre
For at undgå et for stort volumen, og dermed for lille energiindtagelse, bør kosten til spædbørn og småbørn ikke være for fiberrig. Fx kan småbørn få fuldkornsfranskbrød og de fine grøntsager, som agurk, peberfrugt og tomat. Mens større brøn kan få fuldkornsrugbrød og grove grøntsager.
Vitaminer og mineraler
Normalkosten dækker behovet for vitaminer og mineraler på nær D-vitamin og jern. Se afsnittet vitaminer og mineraler neden for.
Fordeling af måltider
Børn kan ikke spise ligeså store portioner som voksne, og især de mindste børn anbefales at spise hyppigt. Fx 5-6måltider i dagtimerne med 3 mellemmåltider.
Mellemmåltider er med til at sikre den rette indtagelse af energi, vitaminer og mineraler og bør derfor udgøre en væsentlig del af dagens energi- og næringsstofindtagelse. I teorien er det ligemeget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem måltiderne.
Brød serveret uden fedtstof eller pålæg er ikke tilstrækkeligt, der bør være fedtstof og/eller pålæg på brød samt blød frugt og dampet eller revet grønt.
Mange børn har behov for et mellemmåltid om formiddagen samt to mellemmåltider om eftermiddagen. Et større mellemmåltid først og et mindre mellemmåltid sidst på eftermiddagen.
Eksempler på mellemmåltider:
- Brød (både med eller uden fuldkorn) med plantemargarine eller pålæg, fx leverpostej eller ost og frugt og/eller grønt, fx agurk, banan, æble og melon.
- Rugbrød med plantemargarine eller pålæg, fx torskerogn, makrel i tomat og frugt og grønt (mest velegnet til større børn)
- A38 (eller lignende) med frisk revet, moset eller i små tern frugt og revet rugbrød
- Frisk frugt og grøntsager (kan være et mindre mellemmåltid til de større småbørn om formiddagen eller sent eftermiddag)
- Havregrød lavet på mælk med frisk frugt (revet eller moset)
Valg af fødevarer
Børn har en medfødt skepsis over for fødevarer de ikke kender (neofobi). Undersøgelser viser, at børn skal prøve at smage nye fødevarer 8-10 gange, før de vænner sig til en ny smag. Det er derfor en god idé at lade børnene vænne sig til et rigt udvalg af fødevarer, allerede fra de er helt små. Når flere børn spiser sammen, er de oftest mere tolerante og nysgerrige over for nye fødevarer.
Se specifikke anbefalinger
Dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres og tilpasses det enkelte barns behov.
Portionsstørrelser
Er ikke udarbejdet - kosten bør altid individualiseres og tilpasses det enkelte barns behov.
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som inspiration når der ønskes variation i mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.
Ombytningsliste
Vitaminer og mineraler
Normalkosten dækker behovet for vitaminer og mineraler på nær D-vitamin og jern. Hvis barnet får en god og varieret kost, er det ikke nødvendigt med øvrige vitamintilskud. Hvis man er i tvivl om kosten er tilstrækkelig anbefales det at kontakte sundhedsplejerske eller egen læge.
D-vitamin
Det anbefales at supplere børns mad med et D-vitamintilskud (10 mikrogram) fra de er 2 uger til de er 2 år gamle. Til mørklødede børn og børn, der går tildækket, anbefales D-vitamintilskud hele barndommen.
Jern
Et barn fødes med jerndepoter der strækker ca. 6 måneder. I den periode kan barnet klare sig med et meget lille jernindhold i kosten (modermælken). I løbet af det næste halve år går barnet gradvist over til den samme kost som resten af familien, men mælk udgør stadig en stor del af maden.
Da mælk er jernfattig er der risiko for jernmangel. Hvis barnet ikke får mindst 400 ml modermælkserstatning eller industrielt fremstillet vælling, der er jernberiget, bør der gives jerntilskud fra 6 måneder indtil 1-års alderen.
Når barnet er omkring 1 år, spiser det så varieret og kan klare så store portioner, at jernforsyningen som regel er tilstrækkelig. Jerntilskud er derfor ikke længere nødvendigt.
Gode jernkilder er kød og indmad. C-vitaminholdige fødevarer som frisk frugt, frugtmos og/eller grøntsager bør indtages til måltiderne, da de fremmer optagelsen af jern.
Der gælder andre anbefalinger til for tidligt fødte børn. Læge eller sundhedsplejerske bør spørges til råds.
Salt
Børns saltindtagelse skal begrænses. For børn under 2 år bør saltindholdet i maden ikke overstige 0,5 g/MJ, dels fordi spædbarnets nyrer ikke kan udskille så meget salt, dels for ikke at vænne børn til en salt smag.
Man bør derfor ikke tilsætte salt til spædbørns mad. Grøntsager kan dog godt anvendes, selvom de er kogt i letsaltet vand.
Praktiske råd
Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter de 8 kostråd. Det er kun enkelte specifikke dele af rådene og angivelse af mængder, som ikke gælder fra barnet er helt lille.
Læs mere i
Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad, 2010 samt
Sunde børn
Litteratur og links
Anbefalinger for den danske institutionskost
Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad, 2010
http://www.altomkost.dk
Spis, leg og ha’ det godt
En lettere barndom
Det fælles frokostmåltid - anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen
Glad mad i børnemaverTest
