Screening af ældre
Primær screening
Alle ældre som visiteres til hjemmepleje eller madudbringning eller som flytter på plejecenter og lign. bør gennemgå en
primær screening, hvor der tages stilling til følgende spørgsmål :
- Hvordan er ernæringstilstanden, dvs. har den ældre haft et nyligt vægttab ?
og/eller har den ældre nedsat kostindtag ?
- Forekommer der en eller flere ernæringsmæssige risikofaktorer ?
Hvis "nej" til alle spørgsmål, gentages disse efter en måned, samtidig med, at den ældre vejes.
Med hensyn til
ernæringstilstanden så vurderes den udfra information om hhv. vægtudvikling og kostindtag:
- Nyligt vægttab ved at søge oplysning om den ældre har haft et utilsigtet vægttab – uanset størrelse - i løbet af de sidste en til tre måneder. Vær opmærksom på at ødemer vil kunne skjule evt. vægttab.
- Kostindtaget kan vurderes ved hjælp af Kostskema til ældre Link: Kostskema til ældre.
Hvis den ældre har haft nyligt vægttab og/eller er småtspisende gives en score = 1.
Med hensyn til de
ernæringsmæssige risikofaktorer så vurderes det om der er en eller flere til stede.
Ernæringsmæssige risikofaktorer kan påvirke ældres appetit og dermed deres kostindtag og ernæringstilstand
Ernæringsmæssige risikofaktorer.
Hvis der forekommer en eller flere ernæringsmæssige risikofaktorer gives scoren = 1.
Ældres ernæringsmæssige risiko udtrykkes således som en
Total score på 0-2 point.
Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters
Total score = 0 er de i god ernæringstilstand og fri for ernæringsmæssige risikofaktorer. De kan derfor ordineres en kostform, der svarer til den der anbefales raske.
Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters
Total score = 1 er de fx i god ernæringstilstand, men forekomsten af ernæringsmæssige risikofaktorer og den deraf følgende risiko for nedsat appetit, gør at der er brug for en forebyggende indsats – både i relation til kosten og til de tilstedeværende risikofaktorer. De ældre bør derfor tilbydes en kost der tilgodeser dette, typisk baseret på principperne for Kost til småtspisende.
Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters
Total score = 2 er de i
ernæringsmæssig risiko. De er således både småtspisende og/eller har haft nyligt vægttab OG der forekommer en eller flere ernæringsmæssige risikofaktorer.
Disse ældre vil have brug for individuel ernæringsterapi.
Med
individuel ernæringsterapi forstås en vurdering af den ældres næringsbehov efterfulgt af en kostordination og plan for monitorering af kostindtagelse og vægtudvikling.
Kostformen bestemmes ud fra hensyn til den ældres appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at tygge, synke eller fordøje maden. Hos mange ældre må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring.
Uanset resultatet af scoringen gentages vurderingen af den ældre mindst en gang om måneden – hyppigere ved sygdom og efter indlæggelse på sygehus.
Screening af patienter og ældre i primærsektoren
Omkring 10% af raske hjemmeboende ældre, 30% af ældre med tilknytning til hjemmepleje og næsten halvdelen af beboere på plejecentre og lign. har et utilstrækkeligt energiindtag. Disse patienter er i stor risiko for indlæggelse på sygehus.
Ca. 20-30% af indlagte patienter er i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelsen, og hos hovedparten forværres ernæringstilstanden, mens de er indlagt. Det medfører øget risiko for komplicerende lidelser, øget dødelighed og længere rekonvalescens. Der er derfor behov for et samarbejde mellem sygehus og primærsektor for identifikation og opfølgning af patienter i ernæringsmæssig risiko.
Der er udarbejdet materiale der kan være en hjælp til håndtering af patienter i dårlig ernæringstilstand i primærsektoren.
Ålborgs materiale:
Kost i primærsektoren
De anvendte screeningsmetoder er den samme som benyttes til indlagte voksne patienter
Screening